Sprog og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi 0-6 år for Daginstitutionen Søhøjlandet.

Forord
Den kommunale sprog- og læsestrategi omfatter børn og unge imellem 0-18 år. Den er udarbejdet med henblik på at styrke den kommunale indsats i forhold til sprog og læsning i Silkeborg kommune. Den er udtryk for et ønske om at intensivere udviklingen af børn og unges sprog- og læsefærdigheder.

Strategien afstikker på kommunalt plan mål, ramme, retning og kvalitet for en sammenhængende sproglig indsats i alderen 0-18 år.
Sprog og læsestrategien lever samtidigt op til Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, kommunens værdier og politikker, herunder Den sammenhængende Børne- og ungepolitik, MindSet og Lærings- og Trivselspolitikken.
Den kommunale strategi blev skabt i 2012.

Læs mere om sprog- og læsestrategien her

Udmøntningen at den kommunale strategi foregår på det enkelte dagtilbud

Institutionens handleplan  
Sprog- og læsestrategien har konkrete anvisninger på det vi tilstræber, i vores daglige arbejde med sproget i vore institutioner.

Derudover har vi fokus på sammenhæng i barnets liv, med fokus på overgang mellem hjem/vuggestue/dagpleje, vuggestue/dagpleje/børnehave, samt børnehave og skole. Sammenhæng i barnets liv har betydning for barnets trivsel og tilegnelse af sprog og læring generelt.

Grundvilkår for vores arbejde er, at jo tidligere vi kan understøtte og udvikle barnets sprog, jo større chance er der for, at barnet når et godt sprogligt niveau i institutionen, skolen og i senere uddannelses forløb.

Forældresamarbejde
Forældre har en afgørende betydning for barnets sproglige udvikling, og undersøgelser viser, at de børn, der støttes sprogligt i både hjem og institution, klarer sig bedst på lang sigt.

Vi har fokus på et godt og trygt forældresamarbejde i hele barnets institutionsliv, hvor vi inddrager og ansvarliggør forældrene så meget som muligt i barnets sproglige udvikling.

Forældre kan støtte den sproglige udvikling hos barnet ved at snakke med barnet fra det er helt lille. Her udvikles øjenkontakten og kommunikationen, som er fundamentet for det fremtidige talte sprog. Barnet pludrer og forældrene svarer, forældrene viser barnet ting, sætter ord på og skærper herved barnets nysgerrighed, lyst, kommunikative evner og koncentration.

Det er vigtigt at forældrene inddrager barnet i de daglige gøremål og sætter ord på deres handlinger, f.eks. indkøb, gåture, lave mad/bage m.m. Dette er med til at udvikle barnets sprog og sprogforståelse.

Det er af stor vigtighed, at forældre fortæller institutionen, hvis barnet har haft problemer med hørelsen, da dette kan have stor betydning for barnets sproglige udvikling.

I familier med to sprog er det vigtigt, at forældrene taler modersmål med deres barn. Undersøgelser viser, at børn, der har et godt modersmål, nemmere tilegner sig et nuanceret andet sprog, som f.eks. dansk.

Generelt for de 0-6 årige i forhold til vores pædagogiske tilgang:

Vi tilstræber:

  • At sætte ord på barnets følelser, så barnet oplever sig set, hørt og anerkendt.
  • At barnets intentioner understøttes og italesættes af den voksne, så barnet oplever, at blive forstået og får mere mod på at kommunikere med omgivelserne.
  • At forberede børnene på det, der skal ske, så børnene oplever en sammenhæng mellem sproget og det, der sker omkring dem f.eks. aktiviteter og hverdagsrutiner som understøttes af billeder og symboler.
  • At sætte ord på det vi gør i hverdagen, anvender et nuanceret ordforråd og forklarer betydningen af nye ord. Ligeledes kan alle sanserne inddrages, når dette er muligt. Herved opnår barnet evne til fordybelse i samtalen, dvs. at holde fokus, at tale – være på, at lytte og reflektere samt at vente på tur – være en del af et fællesskab.
  • Dialog med barnet hvor der bruges hv-spørgsmål, så barnet ikke kun kan svare ja og nej. Barnet udfordres her til at bruge sproget mere aktivt. Ligeledes udfordres barnet i forhold til modenhed og alder.
  • At arbejde med sprog i forbindelse med ny teknologi som f.eks. IPads og billedskærme i forhold til udvalgte læringsspil, film, historier osv.

Generelt for miljø/læringsrum

Vi tilstræber:

  • Et miljø og et læringsrum, der er præget af og indbyder til: dialog, mulighed for at udfolde sig fysisk, mulighed for at lege både i små og store grupper, mulighed for at være tæt på en voksen, langt væk fra en voksen og mulighed for en stille stund, helt uden forstyrrelser. Omgivelserne skal stimulere til sprog og nysgerrighed omkring kommunikation.
  • Barnets nysgerrighed til kommunikation styrkes bl.a. ved stimulering af alle barnets sanser og nærvær med voksne/børn. Kommunikation har både verbal og nonverbal karakter.
  • Indretning og udsmykning inspirerer og stimulerer sanserne, så barnet får lyst til kommunikation med omgivelserne f.eks. via fotos fra dagligdagen/ture, plakater med rim og remser samt udsmykning af årets gang i institutionen.
  • At indretning sikrer, at børnene har adgang til bøger, billeder, læringsspil osv. , der ligeledes kan inspirere og udvikle.
  • At skabe et miljø og læringsrum, hvor vi undgår mange afbrydelser og forstyrrelser af f.eks. støj og telefoner.
  • At vi bruger uderummet som inspirationskilde til sprogstimulering, da institutionerne ligger tæt på skov, sø og land.

Generel indsats for de 0-3 årige

Vi tilstræber:

  • At puslesituationen udnyttes til en tæt fysisk kontakt og god øjenkontakt mellem det enkelte barn og den voksne. Der prioriteres tid til "at putte", pludre, synge og små rim og remser.
  • At barnet øver sig/begynder at tale i sætninger, medarbejderne gentager barnets budskab korrekt, så barnet hører ”den rigtige ordstilling”.
  • At vi er i øjenhøjde med børnene, og derfor foregår en del af samværet i vuggestuen på gulvet.
  • At vi sætter ord på det, der sker. Lægger op til at vente på tur og dialog, når der snakkes.
  • At vi til samling og i hverdagen benytter dialog, leg med sproget, rim og remser og sang som en naturlig del.
  • At vi styrker barnets opmærksomhed mod fælles fokus i fællesskab med andre.
  • At alle børn stifter bekendtskab med de forskellige grundfarver og tallene op til 10.

Generel indsats for de 3-6-årige.

Vi tilstræber:

  • At børnene til samling præsenteres for sanglege, regellege, højtlæsning, børnefortællinger, eventyr, teater og børnenes egne sproglige fremstillinger som f.eks. at fortælle om en oplevelse. Samt brug af dialogisk læsning.
  • At turtagning er en stor del af hverdagen og børnene øver sig i, at lytte til andre og tale én ad gangen.
  • At børnene ofte hjælper med borddækning, der bliver sat ord på måltidets indhold og børnene lærer om bordskik.
  • At barnet kan vente på tur og deltage i dialog med de andre børn. F.eks. være med til at løse opgaver eller konflikter ved hjælp af sproget.
  • At der inden skolestart arbejdes målrettet på udvikling af kompetencer, der skaber sammenhæng for barnet i forbindelse med skolestart og styrker barnets selvopfattelse af, at være skoleklar.
  • At barnet øver sig i at skrive sit egen navn, at vide, hvad mor og far hedder og hvor barnet bor.
  • At barnet begynder at kunne anvende et mere abstrakt sprog og kan samtale om ting, som ikke er konkrete.
  • At barnet, i takt med dets sproglige udvikling, begynder at vise interesse for skriftsproget. Denne interesse kan understøttes ved f.eks. at barnet kan genkende sit eget navn og kan skrive det. Vi taler med børnene om skilte og symboler vi møder i hverdagen. Vi lader børnene indtale historier på IPads osv.

Samarbejdspartnere i Søhøjlandet.
I institutionen har vi tilknyttet tosprogsvejledere fra kompetencecentret. Vejlederne kommer i institution/enhederne og yder vejledning til medarbejderne i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Vejlederne varetager også opgaver som f.eks. dialogisk læsning og sprogvurderinger.

Institution/enhederne har desuden tilknyttet en tale-hørelærer, der varetager undervisning af børn med særlige og specielt udtalemæssige vanskeligheder. Ligeledes varetager disse også vejledning og rådgivning til forældrene og medarbejdere.
Sundhedsplejen kan ligeledes have en aktiv rolle i forhold til sproglig udvikling og kan f.eks. bistå med rådgivning og sparring til forældrene/institutionen.
Forældrene vil altid blive informeret, hvis medarbejdere vurderer, at der er behov for tiltag og ekspertise, som vi ikke selv kan varetage.

Organisering i Søhøjlandet
I alle enheder/huse er der pædagoger, der har særlig fokus på udvikling af det sproglige miljø. Disse pædagoger afholder jævnlige møder og er ansvarlige for vidensdeling og sparring både lokalt og på tværs af husene.